Korpset – Dag 5

27

JANUAR, 2017

Da vi bliver vækket af instruktørerne om morgenen får vi at vide at vi skal bindes sammen to og to. Jeg bliver bundet sammen med nr. 5 Morten og så var det ellers ud på pladsen til samling. Efter en morgendukkert i smørregraven, skulle vi ud på en morgenløber a la Korpset. Skov, marker, sø, mudder, grus, elhegn, vandtunnel og så naturligvis lige en tur i grusgraven. Godmorgen kammerat og velkommen til dag 5!

I dag skulle vi lave øvelser hvor vi gik op og ned af sandklitterne med træstammer, stadigvæk bundet sammen i par. Det var pisse besværgeligt, holde øje rebet så man ikke snublede og de tunge træstammer der borede sig ned i skulderne – ”Sådan noget lort tænkte jeg!” Endelig blev vi færdige, og efter dagens morgensang fik vi et par gode råd med fra instruktør Rat som man så i fjernsynet.

Da vi kommer tilbage til basen, får vi af vide at før vi kan få morgenmad skal vi lære at lave et pælestik, altså at binde et knob. Jeg har aldrig lavet sådan noget før og vidste ingenting om det. Jeg tænkte det måtte gå som det nu gik. Jeg fik en kort introduktion af nr. 8 Frederik – som kunne det i forvejen og et par minutter efter skulle vi ud og binde det foran instruktør Magnus. Første forsøg – YES! – det var så fedt at få lov til at gå ind i spisesalen og få noget mad. Tak for hjælpen Frederik!

Foto af Lars E. Andreasen / TV 2

Efter morgenmaden var indtaget skulle vi ud på en observationsopgave. ”Endelig noget andet end fysiske øvelser hele tiden tænkte jeg” – Endelig skulle vi lave noget militjær – FEDT! Som man også kunne se i fjernsynet have vi sløringscreme på og jeg ved sku ikke om det var den indre drengerøv som bare syntes det var det fedeste i hele verden, men ihvertfald havde jeg kæmpe optur over det. Opgaven lød på at vi skulle frem til et hus, observere og samle så meget information som muligt. ”Det var pisse sjovt!” og jeg håbede på at vi skulle have meget mere af sådan noget her fra nu af.

Da vi kommer tilbage igen på basen får vi besked på at vaske vores sløring af, og jeg så frem til den næste øvelse, da jeg havde overbevist mig selv om at vi nok skulle lave noget lignende igen.

NOOOOOOT!!! Den næste opgave blev desværre ikke lige det som jeg håbede på. Vi bliver inddelt i to patruljer – jeg selv i gruppe 1 sammen med, nr. 8 Frederik, nr. 12 Jacob, nr. 20 Christian og nr. 15 Martin – vi skulle transportere to rygsække á 50 kg frem til et check point, hvor vi ville modtage nye instrukser. Vi havde instruktør Magnus med som ”spejder”, men som egentlig skulle observere og vise vej. Kort tid efter vi er begyndt, står det klart for os at det kun er nr. 15 Martin og nr. 20 Christian som har kræfter nok til at gå med rygsækken alene. Vi bliver derfor enige om at finde nogle grene for at bedre kunne fordele arbejdet med at bære rygsækkene imellem os. Efter omkring en times tid kommer vi frem til den første udfordring.

Som man kan se i fjernsynet skal vi passere en lille kløft via reb. Her skal vi finde den bedste måde at kommer over på den anden side. Det er sku noget mere svingende at hive sig over det reb og kræver en del mere balance end jeg havde troet. I hvert fald synes jeg ikke det gik lige så let som jeg havde forestillet mig, men over kom jeg. Vi gik videre – SHIT, de var tunge de rygsække. Vi gik igennem nogle ret flotte steder, på snogede skovstier, marker og vand. Det havde da også været en hel del sjovere hvis ikke grenen som vi transporterede en af rygsækkene på hele tiden borede sig ned i skulderne, skiftevis højre og venstre – KÆFT noget lort! Da vi ankom til check point, skulle vi droppe rygsækkene og sejle videre i gummibåden.

Foto af Lars E. Andreasen / TV 2

Jeg kommer sidst op i båden og ser at der 4 åre til 5 mand. ”Hvad fanden skal jeg så lave, tænker jeg?” Nr. 20 Christian og 15 Martin spørger om jeg ikke kan holde deres fod, som er på siden af gummibåden oppe da de ellers ville være nede i vandet og bremse vores fremdrift. ”What the fuck” Nå, men der ligger jeg så og som man ser i fjernsynet, imens jeg prøver at ligne en bad ass holder jeg de andres fødder i en gummibåd haha… priceless! Jeg hører undervejs om der er nogen som vil bytte, og jeg ved ikke, men pludselig havde alle fået fornyet kræfter eller de bare tænkte ”hvis valget er imellem at have ondt i armene eller ligge der og ligne en klovn, så vælger jeg ondt i armene” men i hvert fald vil ingen bytte. ”Det kan jeg sku også godt forstå, haha…” Da vi kommer frem til næste check point, får vi besked på at medbringe gummibåden til vores pickup – hurtigst muligt selvfølgelig. Gummibåden er pisse tung og virkelig uhandy, men efter at have holdt en pause med at holde fødder skal den bare have fuld roulade. Vi løber og bliver mere og mere trætte. Da vi efter 20 minutters tid får øje på vores pickup (en lastbil) siger instruktør Magnus at vi har 3 minutter til at nå den – ”Det når vi aldrig, tænker jeg” Vi løber alt hvad rammer og tøj kan holde. 60 SEKUNDER råber instruktør Magnus, ”HVIS I IKKE NÅR DEN PICKUP MÅ I GÅ 15 KM HJEM MED BÅDEN, KOM NU, KOM NU” Da vi når frem til lastbilen er vi alle sammen helt smadret. Lastbilen kører lidt men slukker så motoren. Der bliver ikke sagt meget og vi får et tiltrængt hvil. En halv times tid senere starter motoren op igen. Den anden patrulje kommer spurtene og med dem sikkert oppe i lastbilen, kører vi igen mod basen.

Da vi kommer tilbage, får vi besked på at hente vores pandelamper. Vi får besked på at løbe efter en jeep, hvor chefinstruktør Rat og nogle andre står bagpå. Det er lidt svært at se, da det efterhånden er blevet mørkt igen. Jeg løber ved siden af nr. 25 Kenneth. Nr. 25 begynder efter et stykke tid at have svært ved at følge med da tempoet hele tiden bliver skruet op. Imens vi løber forsøger jeg at hjælpe nr. 25. Jeg trækker ham i skulderen og til sidst må jeg løbe om og skubbe ham bagfra. Det ser chefinstruktør Rat og siger til de andre at de skal løbe ned og hjælpe til. HJÆLP JERES KAMMERATER! Der kommer nogle af de andre ned og overtager. FUCK mig jeg er brugt, og glæder mig over lige at få en ”puster” da jeg ikke skal løbe og skubbe samtidig. Pludselig anmoder nr. 2 John om en samtale – Han har fået problemer med synet – Vi taler med ham og han får lidt vand. Da vi starter op igen, lander jeg ved siden af nr. 25 igen, IGEN?! OK, så kom bare nr. 25, vi skal sku nok komme igennem den her sammen! Vi når ikke langt før nr. 25 vælter over i mig og selvom jeg forsøger at gribe ham falder vi begge to ned på jorden. Nr. 25 kommer på benene igen og derefter er det tilbage til basen. Det viser sig at han var temmelig dehydreret og får et drop af doktoren, ja jeg tror faktisk han fik tre poser før han var ”frisk” igen. Flot kommet igen Kenneth – du er sku en FIGHTER!

Foto af Lars E. Andreasen / TV 2

Da vi igen skal mødes inde i samlingssalen, står chefinstruktør Rat med sin lille sorte bog – der var igen nogle som skulle hjem. Nr. 6 Nick, Nr. 12 Jacob, 20 Christian og Nr. 10 Renni – MIG? Sådan noget LORT!!! Lige bagefter var det en ruchjebanetur af følelser. Sur over at skulle ud nu, ”så tæt på”, ”Hvorfor mig?”. Glad for udsigten til at lang om længe at få noget at SPISE og en god nats SØVN. Det man ikke får afvide i fjernsynet er at når man bliver sendt ud af kurset skal man hurtigst muligt pakke sine ting og forlade basen. Os der skulle forlade kurset fik sagt farvel de andre. Det var sku mærkeligt. De sidste 5 dage havde været totalt styret af instruktørerne, mad, søvn, frihed…ALT og lige med et var det hele slut. Det var totalt overvældende. Da vi kommer udenfor basen, står der en fra crewet og venter på os. Han viser os en kasse med slik, chokolade, chips og sodavand, og fortæller at vi kan give den gas og tage alt det vi har lyst til. Jeg tror aldrig jeg nogensinde har proppet min mund med så meget slik og samtidig spist det så hurtigt som jeg gjorde lige der. Efter et kort interview, kører vi mod det eneste sted som var åbent – MacDonald´s – Det smagte himmelsk og jeg spiste uden nogen problemer 2 menuer, hvilket jeg aldrig har præsteret før, indtil nu. Vi kom til et hotel hvor vi skulle bo natten over. Inden vi smuttede i seng skulle vi lige tale med en psykolog om vi nu var okay. Det var vi, især med alt det slik, sodavand og mad vi lige havde fået, PYHA!! En lang dag sluttede i en varm hotel seng, med tanker på de seneste 5 dages oplevelser – FUCK JEG ER UDE AF KURSET   …